Vandforsyning til mandskabsvogne, hytter, kolonihaver, mm.

Her kan du se et lille udvalg af udstyr til at etablere mobil eller midlertidig vandforsyning til mandskabsvogne, hytter, kolonihaver mm., til toiletskyld, håndvask mm.

Forklaring af komponenter vist på billedet ovenfor, hvor der er vist tilslutning af et traditionelt husvandværk.

A) Palletank. Flere kan evt. kobles sammen ved siden af hinanden, eller stablet ovenpå hinanden.
B) Adapter for tilslutning af 1"(ø25mm slange)
C) slangeklemme(spændebånd) til 1" slange
D) 1" sugeslange med stål spiral, så slange ikke slår knæk eller suges flad.
E) Slangestuds
F) Kontraventil , som forhindrer at vandet strømmer baglæns tilbage til tanken, når pumpen stopper.
    Evt. monteres snavssamler eller et større forfilter inden kontratventilen, hvis der kan forekomme urenheder i vandet, da disse kan forhindre kontraventil i at lukke tæt.
G) Brystnippel
H) Husvandværk bestående af H1) pumpehus, H2) Hydrofor(buffertank), H3) Pressostat (tænder/slukker pumpe), evt. udstyret med- eller kombineret med tørløbssikring, H4) Manometer(viser trykket), H5) Motor.
I) Afgang. Herpå monteres typiske en stophane og overgang til slange eller PEX rør. Efter ønske/behov monteres patronfilterhus i plast eller rustfrit med 5 micron filterpatron til at fjerne urenheder, og UV filter til eliminering af bakterier fra stillestående vand i IBC.

Husk at sikre pumpe imod vandmangel i palletank, da den ellers vil blive ved at køre uendeligt til den bryder sammen. Systemet kan sikres vha. tørløbssikring indbygget i pumpen, en eftermonteret pumpestyring på pumpeafgangen, eller ved at installere flydeafbryder i palletank eller lign.

Ovenstående viser bare 1 eksempel på tilslutning af husvandværk til palletank. Vi har også andre 230V pumper, fittings, filtre mm., samt 12/24 V pumper til forsyning fra batterier, f.eks. fra solceller(solcelleinstallationer er også et af vores kompetenceområder).

Vi har et stort udvalg af palletanke der har brugt til drikkevarer/fødevarer, som er rene og velegnede til opbevaring af vand til teknisk brug. Hvis du har brug for palletanke der er dokumenterede rensede med godkendelse til fødevarer og drikkevand, anbefaler vi 1000 liter palletank varernr.:SCH1000PL.NBH (ny beholder),  SCH1000KH (brugt beholder, FDA godkendt) eller SCH1000pl.FDA (brugt 1 gang til fødevarer, renset, ikke FDA godkendt)

Da vandet i palletanke er stillestående kan der være risiko for bakterievækst, og det kan derfor være en god idé af installere i bakteriedræbende UV filter, som monteres efter pumpen.

Hvis du vil opsamle regnvand til teknisk brug, så har vi også forskellige løsninger både til grovfiltrering ind i tanken, og finfiltrering efter pumpen.

NB: Hvis du vil etablere din egen vandforsyning i et hus hvor der allerede er indlagt vand, bør du tjekke hvilke regler der gælder. Typisk er vandforsyningsselskabet, naboer m.fl. bange for, at du utilsigtet kan kommer til at presse potentielt forurenenet vand fra dit eget system baglæns ind i det eksisterende system. Derfor bør du lave dit eget system helt separat fra det eksisternde system, eller koble det eksistende helt system helt fra, så det ikke kan ske at du kommer til at forsyne naboerne m.fl. med dit vand.

Se også

 

 

Fandt du ikke det du søgte?
Kontakt os på email eller tlf