Elsbett 1-tank system til forkammermotorer (IDI)
Elsbett´s[7] 1-tank system til forkammermotorer gør det muligt at køre på 100% ren rapsolie året rundt. Systemet er beregnet for modificering af forkammermotorer med fordeler- eller rækkepumpe af følgende fabrikater: BOSCH, Nippon, Zexel og Doowon, men ikke pumper af følgende fabrikater CAV/Lucas/Delphi, Stanadyne og Roto-Diesel. Systemet finder ligeledes anvendelse på en del industrimotorer med Pumpe-Ledning-Dyse indsprøjtningssystem, f.eks. Yanmar, Kubota og Lombardini.

Efter modificering kan man anvende rapsolie, diesel eller blandinger af rapsolie og diesel som brændstof. Rapsolien skal overholde kvalitetsstandarden herfor.

Elsbett´s modificeringskit består udelukkende af kvalitetskomponenter fra producenter som BOSCH, Hella, BERU, NGK osv., samt enkelte specialfremstillede komponenter.


Dele i ELSBETT 1-tank kit til forkammermotorer

Kittet indeholder følgende dele

  • Dysespidser [1 ,2]
  • Gløderør [3]
  • Elektrisk varmeelement til brændstoffilter
  • Brændstoffilter [4]
  • Kuglehane
  • Varmeveksler
  • Brændstofslanger
  • T-stykker og slanger til forbindelse af varmeveksler
  • Fittings til slanger
  • Termokontakt med sokkel
  • Relæer til styring af filtervarme og gløderør
  • Pre-fabrikeret "Plug & Play" ledningsnet til tilslutning af relæer, termokontakt mm.
  • Returdrosle/overtryksventil til indsprøjtningspumpe
  • I enkelte tilfælde elektrisk fødepumpe
  • installationsvejledning på engelsk, inkl. eldiagram og brændstofdiagram

Grundsystemet er stort set det samme for alle typer forkammermotorer, men for hver enkelt motor vælges dyser, gløderør , og elsystem til styring af filtervarmer og gløderør, samt eventuelt styring af indsprøjtningspumpe hvis denne er elektronisk reguleret.

Principskitse af Elsbett 1-tank system for forkammermotorer.

Varmeveksleren tilsluttes parallelt med varmeapparatet. Fra brændstoftank til varmeveksler trækkes en ny hård fremløbsslange med større dimension. Den gamle fremløbsslange anvendes som ny returslange. Fra varmeveksleren trækkes nye bløde brændstofslanger til det originale- og det nye brændstoffilter. Det ene filter vælges som hovedfilter og elvarmelegemet monteres herpå. Det andet filter afspærres med stophanen, og bliver herefter til reservefilter. De nye dysespidser installeres i de eksisterende dyseholdere[1] og gløderørene udskiftes. Termokontakt og relæer installeres for styring af filtervarmer og gløderør, samt eventuelt indsprøjtningspumpe. For enkelte modeller installeres ligeledes en elektrisk fødepumpe ved brændstoftanken [5].

Funktion:

  • Der forvarmes på normal vis, men gerne lidt længere end glødelampen lyser, f.eks. ialt 10 sekunder om sommeren  og op til 20 sekunder om vinteren. Dette giver en bedre start og holder dermed motoren renere.

  • Evt. manuel koldstartsanordning skal være trukket ud.

  • Giv evt. en anelse gas og start motoren. Det er individuelt fra motor til motor hvor meget gas man skal give for at den starter bedst og holder et fornuftigt omdrejningstal.

  • Hold gassen lidt endnu indtil motoren går jævnt og slip derefter langsomt. Om vinteren kan motoren godt rulle i tomgang i ½-1 minut. Det kan reduceres ved at give lidt gas et kort stykke tid, eventuelt ved justering på indsprøjtningspumpen.

  • Gløderørene  er aktive de første 3 minutter for at forbedre forbrændingen i den kolde motor.

  • Filtervarmeren er ligeledes aktiv i 3 minutter for at opvarme brændstoffet så længe motoren er kold.

  • Efter 3 minutter eller når motoren er varm slukkes gløderør og filtervarmer.

  • Det bedste er at starte motoren og køre af sted umiddelbart efter, dog uden af køre aggressivt og med høje omdrejninger de først 5-10 minutter indtil motoren er varm.

 

Forudsætninger:

  • Det er en forudsætning at motoren er i god stand og justeret korrekt. Hvis ikke den starter og kører perfekt på diesel bliver det ikke bedre på planteolie. Dog kan modificeringen forbedre motorens tilstand f.eks. hvis den trænger til nye dyser og gløderør, og ofte kan man passende i forbindelse med modificeringen rense og justere motoren så det endelige resultat bliver bedre en udgangspunktet.

  • Indsprøjtningstidspunktet skal være indstillet som for diesel, evt. en anelse tidligere.

  • Manuel eller automatisk koldstartsanordning skal fungere.

  • Evt. EGR[6] system skal ligeledes fungere korrekt.

  • Der skal anvendes planteolie der overholder standarden for rapsolie som motorbrændstof.

  • Hvis motoren umiddelbart efter modificeringen eller på et senere tidspunkt ikke starter og kører ordentligt er det vigtigt at få identificeret og rettet problemet. I mellemtiden bør man køre på diesel.

Typisk værktøj for montage:

  • standard værktøj som tænger, skruetrækker, gaffelnøgler, topnøgler

  • dysetester og shims til justering. Kan med fordel overlades til diesel værksted. Husk nye flammeskiver.

  • momentnøgler

  • håndlampe

  • god tang til kabelsko og ledningsarbejde

  • varmepistol

  • kabelbindere, isolerbånd

  • loddekolbe

  • boremaskine

  • svejseapparat (til at lave beslag til varmeveksler og filter)

  • multimeter

  • el-diagram for bilen

  • gerne autolift, men arbejdet under bilen er begrænset

Eksempler på biler/køretøjer konverteret med dette system:

 

Fodnoter:
1) Til langt de fleste modeller leveres løse dysespidser som skal installeres i de originale dyseholder. Dette er arbejde for et dieselværksted. Til enkelte modeller med 2-trins åbningstryk, f.eks. VW AAZ, monterer Elsbett dyserne i de originale dyseholdere. Forsendelse t/r til Tyskland og montagen er inkl. i prisen for kittet. DAJOLKA har ombytningsdyseholdere som kan benyttes for at reducere ventetiden på dyser.

2) Dysespidser til planteoliedrift af forkammermotorer er specielle forstråledyser, som giver gode koldstart egenskaber og mere effektiv forbrænding, vha. pilot indsprøjtning af en lille mængde brændstof lige inden hovedindsprøjtningen. Motoren kan stadig køre på diesel efter montering af dyser til planteoliedrift. Dysespidser til de fleste forkammermotorer kan købes på vores webshop

3) Gløderør kan i de fleste tilfælde købes i fri handel, med mindre at der er tale om modificerede gløderør. Det fremgår af styklisten, der leveres med kittet, om gløderøret er modificeret. Notér fabrikat og nummer på de nye gløderør inden de installeres. Benyt kun gløderør af samme fabrikat, type og dimensioner som de der leveres med kittet. Gløderør kan købes på vores WebShop.

4) Med kittet leveres et brændstoffilter med Ø80mm filterhus af stål (oftest Mahle KL41), som passer til montage af filtervarmeren. Det vil normalt blive anvendt som hovedfilter, men hvis bilens originale filter passer til filtervarmeren kan dette benyttes som hovedfilter. Dette kan være en fordel f.eks. på VW modeller hvor returflowet fra indsprøjtningspumpen føres tilbage til brændstoffilteret. Brændstoffiltre kan købes i fri handel eller her på siden.

5) På de fleste modeller med original elektrisk fødepumpe i tanken fjernes denne og erstattes med en ekstern pumpe der leveres med kittet, f.eks. BMW. På enkelte modeller tilføjes en elektrisk fødepumpe ved tanken for at forsyne indsprøjtningspumpen med tilstrækkelig mængde brændstof, f.eks. Mitsubishi L200.

6) EGR systemet fører en del af udstødningen tilbage til indsugningsmanifolden under dellast. Hvis ventilen der skal åbne og lukke for udstødningsgassen sætter sig fast i åben position, f.eks. pga. sodaflejringer, vil det bevirke at insugningsmanifolden og evt. indsugningsventiler sovses til i sod og uforbrændt brændstof.

7) Firmaet ELSBETT lukkede og slukkede ved udgangen af 2010 efter kort periode med insolvens. Navnet eksisterer stadig i bla. Holland og England. Mange af produkterne markedsføres nu af firmaet ANC der drives af en tidligere ingeniør fra ELSBETT. DAJOLKA forhandler produkterne fra ANC, men tilbyder også egne produkter.