Diesel Partikel Filter(DPF) til eftermontering - Tysk kvalitet - Dansk support
Vi tilbyder Diesel Partikel Filtre til eftermontering på en lang række diesel person- og varebiler, typisk i årgange 1998-2011 +/-.

  • Priser fra 2.600,00 DKK inkl. moms.
  • Disse systemer kan nemt installeres af enhver alsidig mekaniker - typsisk dit lokale værksted
  • Det kræver ingen specialværktøj eller specialviden at montere.
    (dog kræver tilspasningsløsninger svejseudstyr)
  • Monteres ved at skifte et orinalt stykke i udstødningssystemet (katalysator eller mellemrør), eller ved at skære og afkorte røret efter katalysator, om montere DPF med muffer.
    Der skal ikke svejses, undtaget enkelte systemer, samt tilspasningsløsninger.
  • Udførlig tysk vejledning med illustrationer medfølger.
  • Systemerne skal ikke tilsluttes nogen styring eller forsynes med additiver.
  • DPF systemerne leveres med de nødvendige installationsmaterialer(skruer, pakninger, muffer osv.), typegodkendelse(ABE), der fremvises til syn.
  • Dansk support fra DAJOLKA. Vi har over 10 års erfaring med eftermontring af DPF.

OBS. Vores partikelfiltre til eftermontering opfylder kravet til varevogne, så de må køre i miljøzonerne i de større danske byer (også efter 2022 & 2025)
Kontrollen foregår elektronisk vha. nummerpladeskannere, så det er ikke nødvendigt at montere miljømærke i forruden.

Som hovedregel findes der KUN godkendte DPF til "plug&play" eftermontering på EURO 3 motorer med Direkte Indsprøjtning (DI, TDI, JTD, HDI, CDI m.fl), og som er almindelige på markeret i Tyskland, typisk årgang fra ca. 2000 til ca. 2006 +/-. 

Der findes derfor ikke godkendte DPF til eftermontering på:

  1. Nyere ældre dieselbiler med EURO 4 motor fra ca. 2006->2011 (netop fordi de allerede ér EURO 4, og ingen andre lande den Danmark forlanger DPF på disse). Undtaget er få EURO 4 modeller fra VAG. Fiat, FORD, Mercedes og PSA, hvor et DPF er godkendt både til EURO 3 og EURO 4, f.eks. DPF-02 til VAG 1,9/2,0TDI, 93153023/93153024 til Ford/Volvo 1,6/2,0, 93142191 til Opel/Nissan/Renault 2,0, og sidst men ikke midst 93223202, der specielt er godkendt til ca. 200 forskellige EURO 4 modeller med PSA motor.
  2. ældre diesel med InDirekte Indsprøjtning (forkammerdiesel), f.eks. VW T4 1,9/2,4D, MB Sprinter 310. Nissan Patrol 2,8/4,2TD, Mitsubishi L200/300/400, Merceres Benz Vito 2,3D, osv.
  3. specialbiler, Amerikanerbiler, og andre sjældne biler.
  4. Kia, Hyundai og Toyota biler generelt (fordi disse ikke er så udbredte på det store tyske DPF marked)
  5. Varebiler > 3500kg totalvægt (disse skal godkendes efter regler for lastbiler, som med krav om 80% partikel reduktion, og DPF modtryk-overvågningssystem)
  6. Biler uden EURO norm fra før ca. årgang 2000, f.eks. Land Rover TDI200/300.  Undtaget her for er Ducato 2,5/2,8TDi (DI med fordelerpumpe), Mercedes Sprinter 212/312/412 (DI med fordelerpumpe) samt VAG TDI fra 1997, hvor der findes godkendte DPF. 

    Vi opkøber restlagre fra producenterne. Check vores DPF outlet og Katalysator Outlet 

ALLE DPF til eftermontering passer til ældre biler der er ved at forsvinde fra markedet - så derfor vil disse DPF systemer også UDGÅ AF PRODUKTION indenfor nær fremtid.

FAKTA om eftermontering af åbne partikelfiltre fra HJS, G+M Kat og OBERLAND-MANGOLD:

  • Priser fra ca. 2.600 DKK inkl. moms, eks. montering
  • Monteres på ca. ½-2 timer af en alsidig mekaniker.
  • Filtrene leveres med tysk typegodkendelse (ABE), som anvendes som dokumentation til syn i Danmark
  • Filtrene kan i danmark godkendes til person- og varevogne under 3.500kg totalvægt
  • Kan ikke godkendes til biler der har originalt monteret partikelfilter
  • Filtrene leveres med installationsmaterialer der skal bruges til montering
  • Skal ikke kobles sammen med nogen styring
  • Filtrene regenererer automatisk ved almindelig kørsel
  • Filtrene kan ikke tilstoppe
  • Motorkraft reduceres ikke ved eftermontering af filter
  • Brændstofforbruges øges ikke ved eftermontering af filter
  • Filtrene bruger ikke additiver
  • Designet til at holde i bilens levetid. 3 år eller 80.000km garanti
  • Ingen særlige krav til motorolie eller brændstof

Procedure for køb, montering, godkendelse og ændring af bilens registrering i motorregisteret

  1. Køb partikelfilter til eftermontering fra DAJOLKA. Husk at opgive bilens registreringsnummer ved bestilling, så tjekker vi at det kan godkendes til bilen, og skriver det på fakturaen.
  2. Monter partikelfilteret på bilen - DIY(gør-det-selv) eller på dit eget værksted. Vi kan også montere det for dig i 9330 Dronninglund (Nordjylland)
  3. Book et registreringssyn i synshallen. Bilen skal kunne klare et almindeligt periodisk syn. Husk at medbringe typegodkendelsen(ABE), som leveres sammen med filteret.
  4. Synsmanden kontrollerer herefter at filteret er monteret korrekt, og at nr. mærkningen på filteret stemmer overens med nr. mærkningen på typegodkendelse.
  5. Til sidst synes bilen som ved almindeligt periodisk syn. Det hele tager typsik 30-40 minutter, og der koster som regel ekstra gebyr at få ændret i bilens registrering.
  6. Miljømærke kan købes, men bemærk at kontrollen af varebiler i miljøzoner forgår elektronisk vha. kameraer

Hent hele trin for trin vejledning som PDF dokument ved at klikke på billedet ->

Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre AS system med katalysator og DPF sammenbygget

Teknik:
Filtrene består enten af katalysator og partikelfilter i én sammenbygget enhed, som erstatter bilens originale katalysator(AS system), eller et partikelfilter, som monteres efter bilens originale katalysator(ZS system), eller et partikelfilter de erstatter bilens bagerste katalysator, hvis bilen originalt har 2 katalysatorer(T-AS system).

Disse filtersystemer er såkaldt åbne filtre, som regenererer kontinuert under almindelig drift, uden brug af additiver og uden at forårsage øget brændstofforbrug. Filteret skal ikke tilsluttes motorstyring eller anden styreenhed.

Et AS system fungerer uafhængigt af tilstanden af evt. original katalysator, som sidder før partikelfiltret.
Funktionen af et ZS system er derimod afhængig af at den originale katalysator før filteret fungere korrekt.
Hverken AS eller ZS systemer kan forårsage tilstopning af filteret med deraf følgende motorproblemer. Hvis regenereringen skulle svigte eller ikke virke optimalt, vil det bevirke at sodpartikler passerer igennem filteret, men filteret stopper ikke pga. den "åbne" opbygning.

Partikel masse reduktion:
Med disse filtre reduceres partikelmassen typisk med ca. 30-60%. I nogle tilfælde reduceres med helt op til 70-80%. Mængden af ultra fine partikler kan reduceres med op til 90%. Som udgangspunkt stiger emissionsklassen for et køretøj med 1 trin ved eftermontering af partikelfilter, dvs. et EURO 2 køretøj forbedres til EURO 3 niveau, et EURO 3 køretøj forbedres til EURO 4 niveau, mens et EURO 4 køretøj forbliver EURO 4 niveau.

Montering:
Montering er meget enkel og foretages uden svejsning vha. de medfølgende installationsmaterialer(muffer, pakninger, skruer mm).
Montagen tager ca. 0,5-1½ timer afhængig af system og af tilstanden af bilens udstødningssystem.

Godkendelse i Danmark:

  • Eftermontering af partikelfilter opfattes af Færdselsstyrelsen som en konstruktiv ændring. Efter installationen skal filteret godkendes ved at fremvise køretøjet til registreringssyn, hvor den bilsagkyndige, ud over at syne bilen på normal vis, også kontrollerer om partikelfilteret er monteret korrekt, og om filterets mærkning og typegodkendelse passer til det aktuelle køretøj og motormodel.
  • Den tyske typegodkendelse(ABE) skal medbringes til syn og anvendes som dokumentation overfor synsvirksomheden.
  • Efter registreringssyn bliver ændringerne automatisk registreret hos SKAT, og partikeludledningsafgiften på 1000kr/år bortfalder.

Økonomi:
Hvis man udelukkende betragter besparelsen af partikeludledningsafgiften på 1000kr/år, giver det en simpel tilbagebetalingstid på ca. 3år for de billigste filtre, men for en stor del af filtrene vil den simple tilbagebetalingstid nærmere være 5-6år. Men i de tilfælde hvor partikelfilteret erstatter bilens originale katalysator og evt. forrør, kan besparelsen værre endnu større fordi den originale katalysator/forrør evt. alligevel skulle have været udskiftet. Brændstofforbrug ændres ikke.

Leveringsprogrammer:
Vi forhandler partikelfiltre fra de 3 anerkendte tyske producenter HJS, G+M Kat og Oberland-Mangold.

HJS:
Har det største udvalg og tilbyder både ZS og AS partikelfilter systemer til eftermontering, samt partikelfiltre til udskiftning af originalt monterede filtre.
Desuden tilbyder HJS tryk- og temperatursensorer til biler med originalt moterede filtre, samt en lang række reparationsløsninger til udstødningssystemer, alt sammen i OE kvalitet.
Se HJS online katalog

Oberland-Mangold (har stoppet produktion af DPF):
Alle filtre er AS systemer, dvs. katalysator og filter er bygget sammen. De fleste af Oberlands filtre er udgået af produktion (dec 2019)

G+M Kat:
Producerer både ZS, AS og T-AS systemer til VW, Mercedes Benz og Chrystler. Levering kun så længe lager haves (okt. 2021)

Twintec (Eksisterer ikke længere):
Producerede både ZS, AS og T-AS systemer, men har stoppet produktionen, hvorfor vi kun har enkelte modeller tilbage på lager.

Se hvilke modeller vi har tilbage på lager i vores DPF OUTLET 

Priser og prispolitik:
Vores prispolitik er at vi sælger filtrene til alle og til samme pris ekskl. moms, som annonceres på producenternes hjemmeside, eller lavere. (dvs. de tyske listepriser).

Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre Klik for at forstørre Oversigt over Miljømærker ved eftermontering af DPF

Miljøzonemærker:
Miljøzone mærker tildeles et køretøj i forhold til køretøjets emissions klasse. For køretøjer uden eftermonteret DPF, giver EURO 2 rødt mærke, EURO 3 gult mærke, og EURO 4 grønt mærke. Ved eftermontering af DPF ændres ikke på køretøjets EURO norm ikke, men emissions klasse rykker 1 trin op (2 trin for køretøjer med totalvægt 2500-2800kg). F.eks. vil et EURO 3 køretøj der har fået eftermonteret partikelfilter kunne opnå grønt miljøzone mærke.

Hent dette dokument fra Oberland, for mere detaljeret oversigt over emissionsnormer, emissionstrin, og hvilke miljømærke køretøjerne kan opnå ved eftermontering af DPF. 

Miljøzonemærker kan købes i synshallen.
Fra 1/7 2020 behøver miljømærke ikke at være fysisk monteret i forruden mht. adgang til miljøzonerne i de større danske byer, da kontrollen foregår elektronisk vha. nummerpladeskannere.

Levetid og garanti:
Filtrene er konstrueret til at holde i bilens levetid. Pga. den "åbne" opbygning sker der ikke en ophobning af askestoffer i filteret, som med tiden vil kræve udskiftning, som det er tilfældet med originalt monterede "lukkede" filtre. Både Twintec og Oberland-Mangold giver garanti på 3 år eller 80.000km (det som indtræffer først). I Tyskland er der regler for at katalysatorer og partikelfiltre skal skiftes hvert 3. år eller for hver 80.000km, men disse regler gælder ikke i Danmark, hvor katalysatorer og partikelfiltre må sidde så længe de virker.

Krav til motorolie:
Der stilles ikke krav om at det skal anvendes speciel motorolie med lavt askeindhold efter montering af disse filtre. Dog kan det være den fordel ift. filterets levetid.
Vi forhandler motorolier til biler med partikelfilter.

Krav til brændstof:
Filtrene er designet og testet til anvendelse af diesel. Twintec´s filtre er desuden testet og frigivet til anvendelse af biodiesel(RME). Ingen af filtrene er frigivet til anvendelse af rapsolie, men vi har selv gode erfaringer med dette. Det er vigtigt at anvende brændstof med lavt askeindhold, som det er tilfældet med Diesel, RME og fuld- eller semi-raffineret rapsolie.

Udskiftning af originalt monterede partikelfiltre (tilstoppede filtre):
Vi får en del henvendelser fra folk, som har et tilstoppet originalt monteret partikelfilter, der skal udskiftes fordi det ikke længere kan regenerere. Umiddelbart kan man ikke erstatte et originalt monteret partikelfilter med et eftermonteret partikelfilter, fordi de originale filtre er såkaldt lukkede filtre, der overvåges og styres af bilens motorstyring, hvorimod de åbne filtre til eftermontering ikke kommunikerer med motorstyringen. Desuden er de originale filtre en integreret del af udstødningssystemet helt oppe ved motoren, som er besværligt at erstatte med et andet filtre. Så selvom det principielt er teknisk muligt at slå partikelfilter funktionerne fra i motorstyringen, og i stedet montere et AS filter (kombination af katalysator og partikelfilter), så vil det være besværligt og efter vores overbevisning blive betragtet som en konstruktiv ændring.

Rensning af tilstoppet originalt partikelfilter.
De åbne partikelfiltre, som vi sælger fra Oberland-Mangold og Twintec, kan principielt ikke tilstoppe fordi filtrene er opbygget som en lang række kanaler på langs af strømningsretningen gennem filtret, hvor afbrænding af partiklerne foregår langs overfladen i disse kanaler. Hvis filteret overbelastes vil disse overflader først mættes med partikler, hvorefter den resterende mængde partikler vil passerer uhindret igennem filtret. De lukkede filtre er derimod opbygget som en filtermembran der sidder på tværs af strømningsretningen, så hvis filteret overbelastes vil partikelmassen ophobes på membranen og dermed hæmme eller blokere strømningen igennem filteret. Og når filteret er tilstoppet kan det hæmme eller helt forhindre regenereringsprocessen, netop fordi udstødningsgassen, som medbringer "brændstof" til regenereringen, ikke kan passere igennem filteret.

Der findes imidlertid rensemetoder til at få åbnet et tilstoppet filter, således at der igen kan strømme tilstrækkeligt med udstødningsgas igennem filteret, til at regenereringen lykkes. Et af produkterne er Bell Add Partikekfilter Rens, som sprøjtes direkte ind i partikelfilteret gennem hullet til Lambdasonde eller forreste tryksensor. Dermed lukkes filteret op, så det igen kan regenereres. Behandling med Partikelfilter Rens bør efterfølges af en behandling med Bell Add Service Rens 2D, som ud over at rense indsugningsystem og forbrændingsrum mm., også hæver temperaturen i partikelfilteret(el. katalysatorer), som derved brændes rent.

Referencer (Jan. 2020):
Vi har solgt disse partikelfiltre til et bredt udvalg af person- og varevogne siden januar 2010, og har kun haft 1 reklamation over resonans(støj) i et Twintec filter. Vores princip er desuden så vidt muligt altid at afprøve produkterne selv, og det har vi gjort med 2 biler siden januar 2010, hhv. en VW Touran 1,9TDI 105hk årgang 2005, monteret med TWINTEC ZS system, og en VW Caravelle 2,5TDI 102hk årgang 1998, monteret med Oberland-Mangold AS system. Bilerne har nu kørt 10 år og hhv. 315.000km og 215.000km med filter monteret. Begge biler kører på koldpresset rapsolie, som giver hårdere betingelser for partikelfilteret end diesel, pga. koldstarter på rapsolie, og pga. at koldpresset rapsolie indeholder flere askestoffer end diesel og raffineret rapsolie. Vi har ikke opleveret problemer som skyldes partikelfiltrene, men filteret på Caravellen har på et tidpunkt været overbelastet pga. defekt strammehjul på tandrem, som forårsagede forkert indstilling af indsprøjtningstidspunkt, og på et andet tidspunkt pga. vi kørt på rapsolie med for højt indhold af askestoffer. Overbelastning af filteret betyder i praksis at bilen ryger ved kraftig acceleration efter kørsel ved lav belastning, såkaldt burn-out. Filteret er kommet sig igen efter udbedring af af problem med tandrem, og efter skift til ren planteolie med lavt askeindhold. Begge biler er efterfølgende blevet synet igen 4 gange med filter monteret.

Bestilling og forsendelse:
Du kan bestille online her på DAJOLKA WebShop. Hvis er i tvivl om hvilket varernr. du skal bestille kan du sende bestilling/forespørgsel på email, hvor du oplyser bilens fabrikat, model, årgang og motorkode. Anvend evt. formularen nedenfor.

Filtrene afsendes som udgangspunkt fra producenten i tyskland og direkte til dig med UPS eller lign. kurér.

Du kan evt. få hjælp til at identificere de tekniske data for din motor ved at søge på registreringsnummer på disse nyttige links

Lovgivning i Danmark:
Læs om regler for eftermontering af partikelfiltre på

Kontakt DAJOLKA hvis du er i tvivl.

Dispensation fra partikelfilterkravet for varebiler i Miljøzoner

"Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde undtage lastbiler, busser og varebiler fra kravet om partikelfilter. Dispensationer gives kun for en afgrænset periode."

Dispensation gives kun hvis man har særlig begrundelse. Der gives således ikke dispensation alene fordi bilen er for gammel til opgradering med DPF, dvs. de fleste modeller fra før ca. år 2000 med emissionsnorm EURO 2 eller værre, eller fordi bilen er for ny til opgradering med DPF, dvs. mange modeller fra efter ca. 2006/2007 med emissionsnorm 4 eller bedre.

Miljøstyrelsen anerkender ikke udtalelse fra bilimportør af bestemte fabrikater, om at der ikke findes originalt DPF til eftermontering, eller DPF produkter fra eftermarkedet. De ønsker udtalelse fra DPF producent/leverandør, om at det ikke er teknisk muligt at eftermontere DPF. Men i mange tilfælde skyldes det ikke tekniske forhindringer, men økonomiske/markedsmæssige årsager, at der ikke findes et godkendt DPF til eftermontering på et køretøj.

Læs mere om dispensation og find ansøgningsskemaet her.

Send forespørgsel

Hvis du har brug for hjælp til at identificere hvilket partikelfilter der passer til din bil, kan du benytte

denne formular

Nyheder om DPF

  • Ny politisk aftale om renere luft i storbyerne. 

    Ny politisk aftale om renere luft i storbyerne. 

    Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten har d. 14/9 2021 indgået aftale om ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling”. Aftalen omfatter ændringer på følgende områder.

    • Miljøzoner
    • Tilskudspulje til eftermontering af partikelfiltre
    • Nulemissionszoner
    • Nationalt partnerskab for ren luft
    • Mulighed for at kommunerne kan forbyde ældre brændeovne i områder med fjernvarme og naturgas
    • Sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer
    • Mere skov tæt på hovedstaden
    Læs mere…
    02-10-2021 20:50
  • DPF til SUZUKI Grand Vitara 2,0HDI, modelår 2001-2005

    DPF til SUZUKI Grand Vitara 2,0HDI, modelår 2001-2005

    Nu er der også godt nyt, hvis du har en ældre SUZUKI Grand Vitara 2,0HDI, modelår 2001-2005, på gule nummerplader, og ikke har kunnet køre i MiljøZonerne. Indtil nu har det nemlig ikke været muligt at skaffe godkendt Diesel Partikel Filter(DPF) til eftermontering til Grans Vitara 2,0, fordi den oprindelige løsning fra HJS var udgået af produktion. Men nu har HJS vurderet sagen, og kommet frem til, at 2 af deres eksisterende DPF enheder er testet og godkendt til flere andre køretøjer i samme vægtklasse og med præcis samme motor, som ligger i Suzuku Grand Viitara. Det drejer sig om 2,0 liter HDI motor, EURO3, med 80kW/109hk, med motorkode RHZ eller RHW.

    Den ene mulighed er DPF12.01, der er et kombineret katalysator og partikelfilter i samme enhed, der erstatter den originale hovedkatalysator. Den anden mulighed er DPF13.03, der er et partikelfilter der skal monteres efter hovedkatalysatoren, hvorfor der er krav til at katalysatoren skal være under 5 år eller have kørt under 80.000km. I begge tilfælde skal monteringen foretaget er værksted eller lignende, der kan tilpasse og montere partikelfiltrene professionelt, da der ikke at er tale om Plug&Play løsninger, som eller er normalt fra HJS.

    01-10-2021 20:48
  • BREAKING  – Ny produktion af DPF til Boxer/Ducato/Jumper årgang 2006->2011, EURO 4

    BREAKING – Ny produktion af DPF til Boxer/Ducato/Jumper årgang 2006->2011, EURO 4

    NA 4/10 2020. Opdateret 28/9 2021

    Efter lang tids forberedelse, er det lykkedes os at indgå aftale med HJS Emission Technology, om ny produktion af Diesel Partikel Filtre til Peugeot Boxer / Fiat Ducato / Citroën Jumper, modeller produceret fra 2006->2011, med PSA 2,2 , 2,3 og 3,0 liters EURO 4 motorer. Disse DPF var ellers udgået af produktion pga. manglende efterspørgsel, da der ikke er krav om eftermontering af DPF på EURO 4 køretøjer i andre lande end Danmark.

    Læs mere…
    28-09-2021 07:51
  • Diesel PartikelFilter til eftermontering på IVECO DAILY EURO 4

    Diesel PartikelFilter til eftermontering på IVECO DAILY EURO 4

    Godt nyt hvis du har en IVECO DAILY 3,0 EURO 4, uden originalt partikelfilter(DPF), og derfor ikke har kunnet køre i Miljøzoner. Det har nemlig ikke været muligt at skaffe DPF til eftermontering til disse, da der ikke er efterspørgsel på det i andre lande end i Danmark, og derfor har de store tyske producenter som HJS Emissions Technology, ikke investeret i den dyre produktudvikling og godkendelse. Men det er nu muligt at få godkendt DPF systemer fra de ældre og dobbelt så forurenende EURO 3 modeller.

    Dette er blevet muligt vha. Producent Erklæringer fra producenten HJS, der ud fra saglig vurdering af det pågældende køretøjs motortype og emissionsdata, sammenholdt med langtidsafprøvninger og testværdier for deres partikelfilter anvendt på tilsvarende ældre EURO3 modeller, dokumenterer at DPF systemerne kan anvendes på EURO 4 modeller. Resultatet bliver at køretøjet fortsat klassificeres som EURO4, men partikelforureningen er reduceret med 50% ift. EURO 4 grænseværdierne.Her er billeder og link til DPF system til IVECO DAILY 3,0 150/180hk EURO 4.
    Vi opdaterer løbende med info om DPF systemer til andre EURO 4 køretøjer.

    Læs mere…
    21-08-2021 16:02
  • CITY DPF til DODGE CALIBER 2,0CRD - adgang til Miljøzoner

    CITY DPF til DODGE CALIBER 2,0CRD - adgang til Miljøzoner

    Godt nyt til ejere af DODGE CALIBER 2,0 CRD varevogne.Nu har vi lavet DPF løsning til eftermontering, så disse kan få adgang til at køre i Miljøzonerne. Modellen kører med VAG 2,0 liter 140hk TDI motor, EURO 4, som mange VW, AUDI, SKODA og SEAT, men udstødning på Dodge er udformet anderledes, så det kræver ca 2 timers arbejde at montere, imod normalt ca 1/2 time.
    Løsningen til Dodge har varenr DPF02.03

    05-06-2021 18:08
  • Diesel Partikel Filtre til eftermontering på Ford Transit, EURO 3

    Diesel Partikel Filtre til eftermontering på Ford Transit, EURO 3

    Vi har Diesel Partikel Filtre (DPF) til eftermontering på Ford Transit EURO 3 modeller, produceret fra ca. 2000-2006. Med et eftermonteret DPF kan de pågældende køretøjer få GRØN miljømærke, og varevogne på gule nummerplader må køre i Miljøzonerne. Udvalget af DPF omfatter:

    • 93151153 til FORD Transit 2,0 TDCI, 92kW (FIFA) og 2,4 TDCI, 101kW (H9FA)
    • DPF-FORD.01 til FORD TRANSIT 2.0 DI, 55-74kW/74-100hk, Motorkoder D3FA,F3FA,ABFA,FIFA
    • DPF-FORD.02 til FORD TRANSIT 2.0 DI, 92kW/125hk, Motorkoder D3FA,F3FA,ABFA,FIFA
    • DPF-FORD.03 til FORD TRANSIT 2.4, 55-92kW/74-125hk, Motorkoder F4FA, D2FA, D2FB, FXFA, D4FA, D0FA
    10-04-2021 18:53
  • Nyhed til ældre Fiat Ducato 230/244 AutoCampere eller varevogne.

    Nyhed til ældre Fiat Ducato 230/244 AutoCampere eller varevogne.

    Vi har nu fået Diesel Partikel Filter (DPF) til ældre Fiat Ducato´er 2,5Tdi (motorkode 8140.47) og 2,8Tdi ( motorkode 8140.43), produceret frem til 2001. Det er dem med de ældre EURO 2 motorer, med direkte indsprøjtning og fordeler indsprøjtningspumpe.
    Partikelfilteret monteres på mellem-røret vha. medfølgende flanger, der svejses på.

    Med eftermonteret DPF kan disse få GRØN miljømærke, og dermed køre ind i miljøzoner hvor kravet er EURO 4.

    Se og bestil varenr. DPF-DUCATO.01

    06-03-2021 12:48
  • DPF til Renault Trafic, Nissan Primastar & Opel Vivaro 2,0 DCI/CDTI, EURO 4

    DPF til Renault Trafic, Nissan Primastar & Opel Vivaro 2,0 DCI/CDTI, EURO 4

    Godt nyt, hvis du har en Renault Trafic, Nissan Primastar eller Opel Vivaro 2,0 DCI/CDTI, EURO 4, produceret fra 2006 og frem. Vi har netop fået produceret en serie Diesel Partikel Filtre(DPF), fra HJS Emission Technology.

    Læs mere…
    24-01-2021 14:20
  • DPF til ældre Mercedes Sprinter 2,9D, EURO 2

    DPF til ældre Mercedes Sprinter 2,9D, EURO 2

    God nyhed, hvis du har en ældre Mercedes Sprinter 2,9D. Nu kan du få godkendt partikelfilter, så den må køre i Miljøzone.
    Godkendt til Modellerne 210/310/212/312/412 (max 3500kg), Type 902/903/904, Motorkoder: 602.980 , 602.986, EURO 2
    Se eller bestil her.

    30-12-2020 09:22
  • Alternativ til HJS CITY DPF til Berlingo/Partner II / Xsara 2,0HDI

    Alternativ til HJS CITY DPF til Berlingo/Partner II / Xsara 2,0HDI

    Flere og flere DPF til de ældre dieselbiler udgår af produktion - således også HJS 93212155, Plug&Play løsning til Citroën Berlingo II / Peugeot Partner II / Citroën Xsara 2,0HDI, 90hk, EURO 3 (RHY). Men vi kan stadig skaffe selve DPF enheden med den rigtige godkendelse, så bilerne kan blive godkendt til Miljøzoner, og så partikeludledningsafgiften bortfalder.

    Så da vi fortsat oplever forholdsvis stor efterspørgsel på DPF til disse modellen, har vi sammensat en alternativ løsning til ovenstående biler - 93212155.ALT - også Plug&Play løsning, der blot monteres lidt anderledes end den originale løsning fra HJS.

    Se og bestil her

    05-10-2020 04:56

Flere nyheder