Q1: Hvordan måles gevind på IBC / Palletank hane ?

Sådan måles gevindets diameter og stigning på udvendigt gevind

Hvis du er i tvivl om størrelsen på gevindet på hanen på din palletank kan du kontrollere målene på gevindet som vist på billedet til højre (diameter og stigning).

Gevindets nominelle diameter D er den største diameter på det udvendige gevind, dvs. den måles til toppen af gevind gængerne. Målet kan godt være en smule mindre end det teoretiske mål.

Gevindets stigning S er afstanden imellem gevind gængerne.

Langt de fleste tanke har 2" grovgevind 60x6, men der findes flere varianter. Se tabel nedenfor.

Sådan måles gevindets diameter og stigning på indvendigt gevind.

Hvis du ønsker at udskifte hanen på din palletank skal du være opmærksom på at gevindet inde på palletanken, dvs. indløbet til hanen, kan være forskelligt fra gevindet på udløbet af hanen. De sikreste er at afmontere den gamle hane og måle gevindet på hanen eller på tanken. Det er også en god idé af måle hullet i tanken, da nogle haner stikket ind i tanken. Noter også gerne fabrikatet på tanken.

I tabellen nedenfor vises forskellige gevind typer på hhv. hane udløb og studs på selve tanken.
Klik på gevind type for at se hvilke adaptere vi har af den type.

Gevind
[mm]
Hane udløb Hane indløb/gevind på IBC
60 x 6 X X
61 mm fin-gevind
(findes bla. på Schütz)
X  
64x2,3 fin-gevind
(findes bla. på Schütz med Camlock)
X  
75 x 6   X
80 x 6   X
92 x 4 X  
100 x 8 X X

RD78
(mælkegevind)

X  

Gevind i propper på plast tønder: 56x4 , 70x6