CASE story fra Tyskland: Egenproduktion af strøm, brændstof, proteinfoder og andre råvarer

CASE story fra Tyskland: Egenproduktion af strøm, brændstof, proteinfoder og andre råvarer

„BERGLAND“ CLAUSNITZ E. G. er et storlandbrug beliggende ved Rechenberg-Bienenmühle, Sachsen, Tyskland. Virksomheden fokuserer meget på lokal stof- og energikredsløb, og er bevidst om den lokale værdiskabelse det giver samtidigt med at miljøet forbedres.

Virksomheden driver 4 biogasanlæg, der producerer strøm og varme af restprodukter og gødningen fra de 700 malkekøer. Samtidigt forbedres gødningsværdien, så planterne bedre kan udnytte den, når den udbringes på markerne. Virksomheden har 3 vindmøller, 2 stk. 600kW Vestas og 1 stk. 2,3MW Enercon, og hele 15.000m2 solceller med en kapacitet på i alt 1,4MW, samt et flis-fyringsanlæg til varmeproduktion. Mange af gårdens store traktorer og maskiner kører på ren rapsolie, som produceres på egen oliemølle. Hermed spares ca. 90.000 liter diesel om året, og samtidigt produceres store mængder proteinfoder (rapskage), ca. 2kg / liter rapsolie, som anvendes i foderblanding til gårdens malkekøer, og hermed erstatter importeret proteinfoder. Sidstnævnte er den egentlige motivation for virksomheden til at drive egen oliemølle, mens anvendelse af rapsolien som brændstof er en sideeffekt der får tingene til at hænge fornuftigt sammen. 

Læs hele historien her.

19-01-2018 18:30