Miljøopgradering af Iveco Daily fra 2005, giver adgang til Miljøzonerne

Miljøopgradering af Iveco Daily fra 2005, giver adgang til Miljøzonerne

Denne fine Iveco Daily 35C17 møbelbil, fra 2005, stod til at få det røde kort og blive udvist fra Miljøzonerne. Det var jo ærgerligt, for bilen var i rigtigt fin stand, og tjente sit formål godt. Ejeren, Espe Møbler, overvejede i nogen tid hvad der skulle ske, og besluttede sig for at investere i et Diesel Partikel Filter(DPF) til eftermontering, fra HJS Emission Technology, leveret af DAJOLKA

Til denne bil er der tale om et omfattende og komplet udstødningssystem med katalysator, DPF og lydpotte, samt tilhørende installationsmaterialer. Pris 8.240DKK plus moms og forsendelse, plus montering på deres sædvanlige værksted, og efterfølgende syn.

Bilen havde ingen katalysator originalt, så der er tale om en stor reduktion af partikler og andre skadelige stoffer fra udstødningen, ved eftermontering af systemet.

Indkøbet skete i juni måned, og filteret blev leveret i sidst i Juli. I starten af september blev jeg kontaktet af Ulrich fra Espe Møbler, der blot ville fortælle, at systemet nu var monteret og godkendt til syn. Mekanikeren havde været meget imponeret og kvaliteten og detaljeringsgraden af systemet, installationsmaterialer og monteringsvejledning. Synsmanden havde også været imponeret over systemet, som præsterede et røgtal på kun 0,37 til test i synshallen.

Bilen havde efterfølgende kørt kortere og længere ture, og det kunne konstateres, at trækkraft og brændstofforbrug var uændret.

Så alt i alt var Ulrich meget tilfreds, og glad for, at de kunne beholde bilen en del år endnu.

Se DPF løsningen til bilen her.

30-09-2020 06:28