Præcisering af dokumentationskravet for eftermontering af DPF på varebiler.

Præcisering af dokumentationskravet for eftermontering af DPF på varebiler.

For at få registreret og godkendt et eftermonteret Diesel Partikel Filter (DPF) på person- og varebiler (under 3500kg total), skal bilen gennem et registreringssyn i synshallen.
Her skal man fremvise dokumentation for, at DPF enheden er godkendt til det konkrete køretøj, iht. reglerne i den tyske StraßenVerkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO).

For personbiler og mindre varebiler, der i princippet er ombyggede personbiler, henviser de tyske DPF godkendelser til ”bilag XXVI til §47 Abs. 3a” i StVZO, mens der for store varebiler/erhvervskøretøjer, der findes i varianter over 4500kg totalvægt, henvises til ”bilag XXVII til § 48 Abs. 2 og bilag XIV” i StVZO.

Men i Færdselsstyrelsen´s Vejledning Om Syn Af Køretøjer, VOSAK, står der imidlertid, at varebiler skal være godkendt iht. ”bilag XXVII til § 48 Abs. 2 og bilag XIV nr. 3.4”. Dette har givet anledning til, at flere varebilsejere er blevet afvist i synshallen, fordi godkendelsespapirer referer til ”§47” og ikke ”§48” – hvis der er tale om en varebil i personvognstørrelse, f.eks. en VW Transporter, Seat Altea eller lignende.

Nu er så der kommet svar fra Færdselsstyrelsen til en synsvirksomhed, der havde afvist at godkende DPF på en Transporter.

” Færdselsstyrelsen kan oplyse at det er korrekt som der står anført i Vejledning om syn af køretøjer. §47 i den tyske StraßenVerkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO) omhandler personbiler mens §48 omhandler erhvervskøretøjer. Begge paragrafer henviser til bilag XXVI, og så længe godkendelsen er i overensstemmelse med dette bilag så kan filteret anvendes på både personbiler samt erhvervskøretøjer.”

Man må tolke svaret på den måde, at varebiler kan synes med eftermonteret DPF, uanset om godkendelsespapirerne henviser til ”§47” eller ”§48”.

18-09-2020 17:20