12V mobilt pumpesystem til diesel

Pumpesystemet blev lavet efter ønske og leveret i 2017 til Det Danske Forsvar, til en fjerntliggende base. Systemet anvendes til at pumpe diesel fra 205 liter tromler over i en større lagertank, og andre lignende formål.

Pumpen er forsynet med sugefilter og by-pass ventil, og leverer 80 liter/min. Den forsynes med 12 V DC fra NATO stikket på et køretøj, eller direkte fra et 12V batteri vha. at den medfølgende batteriklemme -> NATO stik adapter.

Sugerøret er forsynet med kontraventil, så det ikke drypper når det flyttes fra én tønde til en anden, og enden af røret er udformet således at det kan suge i bund uden at suge sig fast på bunden. Hvis pumpen skal anvendes til at pumpe fra beholdere der indeholder meget skidt, kan den medfølgende sugesi hurtigt monteres i enden af sugerøret.

Systemet blev leveret med 2 x 4m 1" oliebestandig suge-/trykslange, som forbliver let og smidig at arbejde med selv ved lave temperaturer. Den integrerede stålspiral sikrer at slangen ikke kan slå knæk eller blive suge flad.

I enden af trykslangen er monteret en manuel tankspistol med lavt trykfald for maximal flow. Tankpistolen kan erstattes af adapter med kuglehane.


Se flere eksempler på pumpesystemer fra DAJOLKA i menu´en Pumper & Tilbehør / Eksempler på pumpesystemet

Send gerne forespørgsel hvis du har specielle ønkser til pumpesystemer til vand, fødevarer, brændstof mm.